Björn Köhler julemænd, krybbespil og gaver i træ
Det er med stor begejstring, vi kan præsentere Bjoern Köhlers lækre træprodukter her i Santashop. Björn Köhlers sjove og udtryksfulde julemænd og elegante krybbespil får hvert år flere danskere til Tyskland for at handle hans produkter, og nu er der mulighed for at købe dem og hans søde Lykkebringere her i Danmark.
Vi mødte Björn Köhler på en messe i Tyskland og faldt med det samme for hans entusiasme og faglige stolthed over det han laver. At han går ind for bæredygtig produktion og ønsker at værne om naturen er et stort plus i vores karakterbog.
Alle produkterne er håndlavet med stor omhu i Eppendorf i Tyskland. De bliver håndmalet for at sikre, det enkelte stykke træ får den rette mængde maling, og der bliver mellemslebet for at give den lækre bløde overflade, der tydeligt viser træets struktur gennem den transparente og naturligvis giftfri maling.
Alle produkterne bliver derefter pakket i æsker af genbrugsmaterialer.
Under vores samtale med Björn Köhler fortalte han os begejstret om, hvordan han som barn havde stor glæde af at se Olsen Banden film. Nu håber vi bare vores kunder vil få lige så stor glæde af Björn Köhlers tyske produkter, som han har haft af Olsen Banden. Rigtig god fornøjelse.
Vi forsøger gerne at hjemtage andre modeller og størrelser på forespørgsel!