Guillermo Forchino nummererede gavefigurer
Argentinske Guillermo Forchino er kendt for sine humoristiske og detaljerede figurer af fagfolk, biler og motorcykler, der sælges verden over. Han startede med at studere kunst i Argentina, men fortsatte snart ved Sorbonne i Paris, hvor han idag skaber sine figurer. Guillermo Forchino eksperimenterede i starten meget med materialerne til sine figurer, bl.a. papmache, voks og brødkrummer indgik i forsøgene, men da han oplevede, at mus spiste dele af hans figurer, måtte han ændre taktik. I dag bliver alle figurer lavet i resin og derefter håndmalet og dekoreret med diverse småting, der understøtter figurens udtryk. Alle figurer fremstilles i begrænset antal, og de er alle nummererede. Når oplaget er solgt bliver der ikke lavet nye figurer af modellerne. Santashop.dk har et begrænset udvalg på lager, men vi vil meget gerne skaffe flere hjem på bestilling. Gå til www.forchino.com for at se alle modellerne. Nogle af modellerne fåes i flere størrelser.